Posted in juli 2014

IVS er en megasucces

Jeg læste en artikel på dr.dk om, at der kommer mange flere virksomheder til i Danmark end før. Det er bestemt et sundhedstegn og fantastisk med endnu flere iværksættere.

Du kan læse artiklen her: http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2014/07/14/082445.htm

Kort fortalt, så kommer der mere end 500 nye danske virksomheder om ugen. Det må siges at være fremragende! Senest tallet var så højt var før finanskrisen, så mon ikke de fleste vil være enige i at vi er ude af krisen? Det er jeg i hvert fald ikke i tvivl om.

En stor del af æren tilfalder den nye selskabsform IVS – også kaldet iværksætterselskab. Og et selskab for iværksættere, det er det. Det koster nemlig kun 1 enkelt krone at stifte et IVS. Samtidig hæfter man ikke, som hvis man stiftede en enkeltmandsvirksomhed – du hæfter nemlig kun for det beløb du har indskudt i egenkapitalen ligesom ved et ApS. Det er nok forklaringen på de mange nye IVS’er i 2014.

Et IVS er faktisk også et slags ApS, fordi der gælder de samme regler for de to virksomhedstyper, men også fordi dit IVS skal omdannes til et ApS når der står 50.000 kroner på IVS’ets egenkapital. Der skal nemlig spares op til denne overgang. Det sker ved at 25 procent af overskudet er øremærket denne opsparing.

Hvis du starter et IVS, så kan det være en rigtig god idé at have en revisor, fordi du bliver nemlig underlagt årsregnskabsloven som ejer af et IVS. Men det kan sagtens betale sig, så er du også sikker på at økonomien hænger sammen som den skal. Det er ofte faren ved fx en enkeltmandsvirksomhed, at det kan være svært at holde styr på økonomien, hvis man ikke selv er regnskabskyndig. Derfor, find en dygtig revisor og start et IVS!